Cuba
Rejs og oplev grupperejser med dans

Studietur til Cuba

11.-25. februar 2020


Sidste frist for tilmelding er den 1. december 2019


Det er nok ved at være sidste udkald til at opleve den sidste kommunistiske stat i den vestlige verden. Rigtig mange amerikanerne står på spring for at besøge det land, som USA siden 1962 har forbudt dem at rejse til som følge af blokaden, som USA oprettede i 1961, og som stadig er gældende. Som nogle af de sidste europæiske turister kan vi opleve ”den tropiske socialisme”, inden den amerikanske invasion sætter ind og får priserne til at stige og nok beslaglægger ethvert logi et stykke ud i fremtiden.


Vi kører rundt i den vestlige del af landet og finder undervejs ud af, hvordan det er gået til, at Fidel Castro (1926- 2016) og hans våbenbrødre i nu 60 år har holdt sig ved magten - og hvordan cubanernes dagligdag er.


Vi skal se et af verdens smukkeste landskaber, spise hummere og bliver introduceret til nationaldrikken rom og de gode cigarer - ledsaget af musik, der flyder gennem gaderne.


Vi skal ride, køre i tog, i gamle amerikanske dollargrin, i kinesisk bus, i cykeltaxi, i udrangerede Lada`er og svømme gennem påfuglefarvet, lunt havvand ved hvide strande.


Og ikke mindst skal vi opleve verdens måske mest charmerende folkefærd: nemlig ”cubanerne”.


Se mere i programmet for turen

Turen er tilrettelagt, at den passer til landmænd og deres ægtefæller/samlevere.

Dagsprogrammet - hvor der kommer nogle landbrugsbesøg ind, bliver lavet færdigt frem mod jul. Derfor vil der være mindre ændringer i dagsprogrammet for de enkelte dage.


Rejselederen oversætter fra spansk

Rejseleder på Cuba er Jørgen Albrechtsen, der snakker spansk og derfor oversætter, hvor det er nødvendigt. Med på hele turen er også Niels Damsgaard Hansen, hos hvem yderliger information kan fås på mail niels@rejsogoplev.dk eller tlf.: 5141 7458.

 

Pris

Prisen ved mindst 10 deltagere er 23.750 kroner i delt dobbeltværelse. Spørg evt. om eneværelse (begrænset antal).


Sidste frist for tilmelding og indbetaling af depositum, der blandt andet dækker flybilletten, er 1. december 2019. 


Tilmelding er først bindende efter betaling af depositum. Se i øvrigt de nærmere betingelser for rejsen bagerst i programmet.


rejs og oplev

Rejs og oplev aps

Vistoftevej 10

8660 Skanderborg

Rejsegarantifonden nr. 2911

Cvr. nr.: 39500426

Tlf.: 51 41 71 58

mail: oplev@rejsogoplev.dk

Copyright. All Rights Reserved