Sydamerika
Rejs og oplev grupperejser med dans

Kom tæt på landbruget i Brasilien

18.-31. januar 2020


Sidste frist for tilmelding er den 11. november 2019


I samarbejde med Effektivt Landbrug er der mulighed for at opleve spændende og mange forskellige typer landbrug samt et stort, veldrevet andelsselskab i det sydlige Brasilien. Desuden skal vi blandt andet opleve de verdensberømte Iguacu vandfald.


Brasilien er godt på vej som en særdeles stærk spiller på verdensmarkedet for landbrugsprodukter. Det er ikke mindst sket i forbindelse med, at EU og USA indledte en boykot af Rusland for nogle år siden. Mulighederne for at drive landbrug i det megastore land er enorme. For det første, fordi der er vidtstrakte arealer, hvor der kan dyrkes soja, majs, hvede, græsfrø med mange flere afgrøder. For det andet, fordi landet dermed er selvforsynende med foder til en stor og stærkt voksende produktion af kød og mælk beregnet på eksport.


Med andre ord er og vil Brasilien i stigende grad være en konkurrent til landbruget blandt andet i Europa - og selvfølgelig også det danske landbrug.

 

Fokus på situation og udvikling

På denne studietur er der derfor fokus på, hvordan landbrugsproduktionen foregår og de tanker, landmænd og kooperativer har om deres fremtidige rolle ikke mindst på verdensmarkedet.


Vi starter og slutter i storbyen Sao Paolo, der er det finansielle centrum i Brasilien. Derfra kører vi til staten Parana i det sydlige Brasilien. Denne stat er yderst frugtbar, og der er en meget stor og voksende landbrugsproduktion.


Mange af de mest effektive landmænd er kommet over fra Europa inden for de senere årtier. Nogle af dem besøger vi, ligesom vi også skal besøge et af deres andelsselskaber, som har landmænd i spidsen for den strategiske udvikling, der i dagligdagen drives af en ansat ledelse. Altså nøjagtig som i Danmark.


Desuden håber vi på at besøge Cargill eller et andet firma, der eksporterer store mængder afgrøder fra Santos.

 

Gennem store landskaber

Udover det landbrugsmæssige skal vi også opleve kultur og natur mv. undervejs. Når man er på de kanter i Brasilien, er det et must at besøge verdens vel nok mest berømte og storslåede vandfald, nemlig dem i Iguacu.


I nærheden af dem ligger også verdens andenstørste vandkraftværk, Itaipu. Det skal vi også besøge og vil helt sikkert bliver imponerede af dets kæmpe dimensioner.


Oversætter fra engelsk til dansk mv.

Rejseleder på hele turen er tidligere chefredaktør Niels Damsgaard Hansen. Han sørger for oversættelse ved besøgene, og når der ellers er behov for det. Desuden er han behjælpelig med råd og vejledning fra tilmelding til turen slutter.

 

Se mere i selve programmet for turen

Du kan læse meget mere om turens indhold i dagsprogrammet, som du kan se her på hjemmesiden.

Har du spørgsmål, så skriv gerne til niels@rejsogoplev.dk eller ring på 51 41 71 58.


Pris

Studieturens pris inklusiv transport og helpension samt alle de nævnte oplevelser er 27.500 kroner i delt dobbeltværelse.


rejs og oplev

Rejs og oplev aps

Vistoftevej 10

8660 Skanderborg

Rejsegarantifonden nr. 2911

Cvr. nr.: 39500426

Tlf.: 51 41 71 58

mail: oplev@rejsogoplev.dk

Copyright. All Rights Reserved