Sidste frist for tilmelding 15. august 2025
Mange af os tænker ikke så meget landbrug, når vi hører navnet Spanien.
Jo, måske oliven og vin – og de i sin tid berømte grisefester på Mallorca, som gav Simon Spies og Tjæreborg præsten store pengetanke.
Men fakta er, at det spanske landbrug er oppe i gear især inden for svineproduktion, fjerkræ og oliven. Men også grønsager er en væsentlig del af den spanske fødevareklynge.
Det er noget af alt det, vi skal snuse til på denne studietur – og så selvfølgelig natur og kultur ikke mindst i form af det spanske køkken. Som måske ikke er helt så berømt og udbredt på vores breddegrader som det italienske. Men begrebet tapas kender vi vel efterhånden alle?
Fra Madrid til Barcelona
Med et areal på 493.514 kvadratkilometer er Spanien tæt på 11,5 gange større end Danmark (uden Grønland og Færøerne).
Der er godt 48 millioner indbyggere mod knapt seks millioner danskere – altså cirka otte gange flere. Så befolkningstætheden i Spanien er lavere end hos os.
Med den størrelse på landet kan vi ikke nå at opleve det hele fra nord til syd og fra øst til vest. Så vi starter i hovedstaden Madrid midt inde på det, der hedder den Iberiske halvø.
Vi oplever nogle af de største attraktioner i den imponerende by, før vi drager ud på landet for at opleve landbrug. Hvilke kan du se i dagsprogrammet.
Ruten går fra vest mod øst, og undervejs stopper vi op i endnu en typisk og i centrum meget historisk spansk storby, nemlig Zaragoza. Der har vi to overnatningen.
Herfra går det videre østover til Barcelona ved Middelhavet. Det er også en storby med masser af attraktioner, som er verdensberømte – som vi også oplever flere af.
Et noget anderledes landbrug
Spansk landbrug er på mange måder anderledes end dansk landbrug. Blandt andet klima, ejerstrukturer og rammevilkår adskiller sig markant fra vores.
Således også det totale landbrugsareal i Spanien på godt 24 millioner hektar – eller knapt 10 gange større end hos os.
Heraf er knapt 15 millioner hektar i omdrift, knapt otte millioner hektar vedvarende græs og resten vedvarende afgrøder som oliven, frugt med flere.
Arealet er fordelt på lige omkring 900.000 landbrug med gennemsnitlig knap 30 hektar.
Stor produktion af svinekød
Vi har i Danmark i høj grad over de seneste 100 år betragtet os selv som nærmest verdensmestre i svineproduktion. Men det er en ”sandhed”, som er ved at lide skibbrud – eller som er ved at være en saga blot.
For svineproduktionen i Spanien har allerede i størrelse overhalet vores med nu 34.4 millioner slagtesvin – det største antal i EU.
Alene i første halvår 2024 blev der slagtet omkring 30 millioner svin i Spanien med en total vægt på 2,8 tons.
På verdensplan er det kun USA og Kina, som producerer flere svin end Spanien.
En meget stærk konkurrent
Men med hensyn til at producere effektivt og dermed målrettet er der ingen forskel. Således har især svineproduktionen i stigende grad været en konkurrent til vores på de internationale markeder.
Det skyldes selvfølgelig især dygtighed, at spansk svineproduktion kan konkurrere med os. Men det skyldes også, at produktionen foregår på en anden måde. Nemlig ved, at det er slagterierne, som ikke er landmandsejede, der styrer produktionen.
Slagterierne har selv staldanlæg, og de får landmænd til at producere på kontrakt. Det er modsat af hos os, hvor det er landmændene, der i høj grad ejer slagterierne.
Så man kan sige, at den danske andelsmodel inden for svineproduktionen er udfordret!
Mælkeproduktionen er ikke stor
Der er ikke nær så meget fart på produktionen af mælk i Spanien som deres svineproduktion. Således er der kun knapt 800.000 malkekøer, der leverer omkring syv millioner tons mælk.
Herhjemme er der omkring 550.000 malkekøer, der producerer omkring 5,7 millioner tons mælk.
Altså producerer de danske malkekøer en del mere end de spanske søstre.
Næsten alt med i prisen
I prisen for turen i delt dobbeltværelse (tillæg for eneværelse) er der helpension, og alle entreer i programmet er inkluderet. Så det er stort set kun lommepenge, der er brug for udover køb af drikkevarer til frokost og aftensmad.
Prisen for at deltage i delt dobbeltværelse er 15.225 kroner pr. person inklusiv:
Ikke inkluderet
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger kontakt gerne Niels Damsgaard Hansen ved at skrive til en mail til niels@rejsogoplev.dk eller ring på 51 41 71 58
Tilmelding
Det er nemmest at tilmelde sig via vores hjemmeside ved at bruge linket herover. Men du er også velkommen til at bruge blanketten bagerst programmet ved at bruge linket herover, og sende den til Niels Damsgaard Hansen på mail: niels@rejsogoplev.dk. På blanketten kan du også læse betingelserne for afbestilling mv.
Yderligere oplysninger
Ring til Niels Damsgaard Hansen på mobil 51 41 71 58 eller rejseleder Peter Hersted, eller skriv til niels@rejsogoplev.dk eller phersted@yahoo.dk
Tilmelding
Skriftlig tilmelding senest 1. september 2024 med de oplysninger, der bedes om - meget gerne på online tilmeldingsblanketten eller brug tilmeldingsblanketten bagerst i programmet, som udfyldt sendes til Niels Damsgaard Hansen på mail: niels@rejsogoplev.dk
Sidste frist for tilmelding er 15. august 2025